Video : Tipsbladet
Champions League

Pochettino: Spillerne fulgte ikke planen

Tottenhams spillere fulgte ikke den gameplan, der var blevet lagt forud for kampen, og det var manager Mauricio Pochettino meget skuffet over efter kampen mod græske Olympiakos.

Tottenham lignede et mandskab, som kunne cruise mod en sejr efter en føring på 2-0 på udebane mod græske Olynpiakos.

Sådan gik det dog ikke, og i stedet for at juble over tre point i første runde af Champions League, så endte Tottenham med at gå mere en skuffet fra banen, da grækerne fik udlignet og slutresultatet blev 2-2.

Spillerne selv var tydeligt skuffet efter kampen, da de gik fra banen, men også træner Mauricio Pochettino var efter kampen en skuffet manager:

- Jeg er virkelig skuffet. For at være ærlig var jeg slet ikke tilfreds med præsationen i første halveg, sagde Pochettino efter kampen og fortsatte:

- Vi havde en plan fra starten af kampen, men vi respekterede den ikke. Det var det der skuffede mig mest. Jeg sagde til gutterne i pausen, at selvom vi scorede to mål, så var det ikke godt, sagde Tottenham-træneren.

Olympiakos udlignede efter godt ti minutter i anden halveg til 2-2, og Olympiakos havde faktisk flere muligheder for at gøre aftenen endnu dårligere for Pochettino og Tottenham - føringsmålet til hjemmeholdet udeblev dog, til held for træneren og resten af mandskabet.

- Vi havde mange chancer imod os, og måden, vi indkasserede det første mål på, var meget smertefuld. Vi kom ikke med den aggressivitet, som kampe på dette niveau kræver. Det er min største skuffelse, sagde Tottenham træneren.

Tottenham skal igen i ilden på lørdag, hvor man har den tidlige Premier League kamp. Kickoff 13.30 på udebane mod Leicester.