Polsk Genoa-bomber: Jeg vil spille Champions League
Foto: Getty Images
Champions League

Polsk Genoa-bomber: Jeg vil spille Champions League

Krzysztof Piatek startede som lyn og torden efter skiftet til Genoa. Målene er blevet færre, men drømmen er mål og Champions League.

23-årige Krzysztof Piatek har scoret 13 mål i lige så mange kampe, siden han i sommer skiftede fra Cracovia til Genoa i Serie A. Det er naturligt for ham at score mål, men han havde ikke regnet med så god en start.

- Jeg regnede ikke med at være topscorer i Serie A, men det er stadig tidligt, og jeg kan ikke hvile på laurbærrene. Vi skal score mål, og jeg er sulten efter mere, og det er tit dem mod slutningen af sæsonen, der betyder mest, siger Piatek til Corriere della Sera.

Den unge angriber har ikke haft gang i målscoringen, siden Genoa skiftede Davide Ballardini ud med Ivan Juric, men det er ifølge Piatek selv et tilfælde. For den unge polak er Robert Lewandowski et stort forbillede.

- Jeg er ikke tæt på ham nu, men jeg tror, at jeg en dag kan nå Robert Lewandowskis niveau. Det er forkert, når spillere, der har scoret fem mål, tror de er gud af fodbold. Man er ingenting! Der er lang vej endnu. Mit mål er at spille Champions League, fortsætter bomberen.

Lige nu fokuserer Piatek udelukkende på Genoa, som har troet på ham og givet ham muligheden på et højere niveau. Den tillid vil han betale tilbage med mål.