PSG er videre i Champions League på tilskuerløst stadion
Foto: Getty Images
Champions League

PSG er videre i Champions League på tilskuerløst stadion

Onsdag aften spillede PSG sig videre til kvartfinalerne i Champions League med en sejr i returopgøret mod Dortmund.

Parc des Princes var uden folk på lægterne onsdag aften i forbindelse med returopgøret i Champions League mellem PSG og Dortmund.

Dortmund vandt det første opgør med 2-1, hvorfor presset lå på franskmændene, der var nødsaget til at vinde returopgøret.

PSG fuldførte missionen med en sejr på 2-0 over sin tyske modstander og er dermed videre til kvartfinalerne i den prestigefulde klubturnering.

Neymar sendte værterne på sejrskurs med et hovedstødsmål i det 28. minut. Et hjørnespakr fra højresiden blev sparket ind i panden på brasilianeren, der kunne bringe hjemmeholdet foran med 1-0.

Kort inden pausen blev det til 2-0. Venstrebacken Juan Bernat sparkede bolden ind bag Dortmund-keeperen, Roman Burki, hvorfor PSG nu havde et resultat, der kunne sende dem videre i Champions League.

I anden halvleg pressede Dortmund på, men i slutminutterne gik tyskerne fra at være 11 til 10 mand på banen. Emre Can fik direkte rødt kort for at skubbe Neymar i græsset efter en nærkampssituation, og dermed så det svært ud for Dortmund at komme tilbage i opgøret.

Det lykkedes ikke Dortmund at få scoret, og PSG kunne dermed glæde sig over den videre avancement i Champions League.