Video : Tipsbladet
Champions League

Real Madrid tog første stik efter VAR-drama

Real Madrid vandt 2-1 over Ajax i første Champions League-1/8-finale, men det kunne være endt anderledes, hvis ikke VAR havde underkendt et Ajax-mål.

Ajax var et af de hold, som fik den sværeste lodtrækning i 1/8-finalen i Champions League, da de trak Real Madrid. Det var dog ikke til at se i det meste af kampen, da Ajax spillemæssigt var bedst, men alligevel endte med at tabe 2-1.

Fra kampens start lagde Ajax et stort pres på Real Madrid, som forsøgte at spille sig ud af det. Hakim Ziyech havde blandt andet en flad afslutning, som gik lige forbi målet.

Real Madrid fik over halvlegen spillet sig mere ind i kampen, men det var Ajax, som fortsatte med at producere de store chancer. Dusan Tadic ramte stolpen, men gik ud af spil.

Efter 36 minutter kulminerede presset på en standardsituation, da Thibaut Courtois ikke kunne holdet fat i bolden, og så headede Nicolas Tagliafico bolden i kassen til 1-0, Troede man. Efter en længere VAR-seance blev målet nemlig annulleret på grund af en offside.

I begyndelsen af anden halvleg kom Real Madrid bedre med, og Karim Benzema havde en hård afslutning fra straffesparkslængde, men den blev pillet af målmanden.

En time inde i kampen var Benzema på spil igen, da han blev spillet helt fri af Vinicius Junior, og så kunne den franske angriber i storform hamre bolden i nettet til 1-0.

Et kvarter senere kom Real Madrid på omgangshøjde, da en glad bold blev sendt ind i feltet til Hakim Ziyech, der kom i løb og med en inderside placerede bolden i nettet til 1-1.

Alligevel var det Real Madrid, som gik fra banen med kampens sidste mål, da de på en kontra fik sat Marco Asensio op i feltet, hvor han kunne guide bolden i mål til 2-1.

I overtiden fik Kasper Dolberg en stor chance, som han misbrugte, og dermed stod 2-1 til troende.

Det blev kampens resultat, så Real Madrid har et godt udgangspunkt inden returopgøret på hjemmebane den 5. marts.