Roma leverede sensationen, da de slog Barca ud af Champions League
Foto: Getty Images
Champions League

Roma leverede sensationen, da de slog Barca ud af Champions League

En 4-1-føring var ikke nok for FC Barcelona, der tabte 3-0 til Roma og dermed er færdige i årets Champions League.

Sidste år var det FC Barcelona, der leverede en sensation, da de gik videre trods et 4-0-nederlag til Paris Saint-Germain, men i år er de ofre for en.

Det spanske storhold tabte således 3-0 til Roma, og efter 4-1 i det første opgør var det altså romerne, der gik videre på reglen om udebanemål.

Romas første mål blev sat ind allerede efter seks minutter, da Daniele De Rossi sendte en lang aflevering i dybden, og her var Edin Dzeko hurtigst og fik prikket bolden ind i nettet bag Marc-Andre Ter Stegen i Barcelona-målet.

Efter målet havde de spanske gæster svært ved at komme i kontrol, og det var hjemmeholdet, der så klart mest ivrige ud. FC Barcelona kom derfor heller ikke i nærheden af udligningen i første halvleg, og holdene gik til pause ved stillingen 1-0.

Men kampbilledet fortsatte fra anden halvlegs start, og hjemmeholdet fik også udbygget føringen. Pique begik straffespark på Dzeko, og det udnyttede Daniele De Rossi til at bringe italienerne yderligere i front.

Pludselig skulle der kun ét mål til, før italienerne lå til at gå videre, og italienerne lugtede blod. Og ti minutter før tid fik de deres bytte. Den græske forsvarsspiller Konstantinos Manolas hoppede højest ved et hjørnespark og headede bolden i Barcelona-målet. 

Det fik Ernesto Valverde til at satse, da han skiftede Nelson Semedo og Sergio Busquets ud til fordel for Ousmane Dembele og Paco Alcacer. Men reduceringen kom aldrig, og da dommeren fløjtede af efter fire minutters tillægstid, blev det en realitet.

Roma havde leveret sensationen og slået de spanske giganter ud af Champions League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.