Roma ydmyger Chelsea mens Atletico Madrid skuffer endnu engang
Shaun Botterill/Getty Images
Champions League

Roma ydmyger Chelsea mens Atletico Madrid skuffer endnu engang

Roma tog en flot skalp, da de hjemme vandt 3-0 over Chelsea. Atletico Madrid fortsætte med at skuffe, og får endnu engang kun uafgjort mod FK Qarabag

Kampen mellem Chelsea og AS Roma i seneste runde af Champions League gruppespil var en sand målfest, der sluttede 3-3 på Stamford Bridge. Og kampen om førstepladsen i Gruppe C fortsatte her til aften i Rom, da de to hold mødtes igen.

Og der blev lagt ud med lyn og torden. Der var kun spillet et enkelt minut af kampen, da Stephan El Shaarawy bankede bolden i kassen bag Thibaut Courtois. Det var den seneste kamps dobbelte målscorer Edin Dzeko, der stod for oplægget.

Og Stephan El Shaarawy var ikke færdig. Efter 36 minutter modtager han en bold fra Radja Nainggolan. Den skyder han på med det samme, og sender bolden i mål til højre Courtois. 2-0 til Roma, men det burde have været anderledes. Cirka ti minutter tidligere havde Alvaro Morata misset en kæmpe chance, da han tæt under mål får sendt bolden over overliggeren.

Det skulle også blive til 3-0 til AS Roma. Diego Perotti begiver sig ud på en flot solotur, som han slutter af med at hamre bolden i kassen. Det begyndte at ligne en ydmygelse af de engelske mestre.

De slap dog med 3-0, hvilket de på baggrund af spil og chancer skal være ganske tilfredse med.

I den anden kamp i Gruppe C skulle Atletico Madrid revanchere blamagen fra seneste runde, hvor det kun blev til uafgjort mod FK Qarabag fra Aserbajdsjan. Men problemerne i Champions League fortsatte for Atletico.

Efter 40 minutter stiger gæsternes Michel til vejrs på et hjørnespark, og bringer Qarabag foran 1-0. Det skulle dog blive bedre for Atletico Madrid efter pausen, da det hele blev vendt på hovedet i løbet af få minutter.

Først udlignede Thomas til 1-1, da han på fremragende vis sparker et skud op i målhjørnet efter 56 minutter. Tre minutter senere laver Qarabags Pedro Henrique en tackling i hovedhøjde, som giver direkte rødt. Atletico har derfor en halv time til at jagte det mål, der vil give dem tre point og holde dem i live i Gruppe C.

Det lykkedes dog ikke, tværtimod skulle Atletico også få en mand udvist, da Savic også ender med at få marchordre af dommeren. Atletico Madrid skuffer derfor endnu engang mod Qarabag, der har formået at få point med den spanske storklub i begge deres forsøg.

Men resultaterne tager AS Roma førstepladsen i gruppen med 8 point, et enkelt point foran Chelsea på andenpladsen. Atletico er stadig uden sejre på tredjepladsen med 3 point, men Qarabag med 2 point stadig kan have håb om europæisk fodbold efter vinterpausen hvis de kan overhale Atletico i de sidste to kampe.