Ronaldo kan slå to Champions League-rekorder mod Dortmund
Foto: Getty Images
Champions League

Ronaldo kan slå to Champions League-rekorder mod Dortmund

Der er to rekorder, der handler om Champions League-gruppespillet på spil i aften for Cristiano Ronaldo, når han skal stå overfor Dortmund.

Når Real Madrid i aften går på banen i Champions League mod Dortmund, så er det en kamp, hvor klubbens helt store stjerne, Cristiano Ronaldo, kan slå to rekorder, hvis han holder sin målform i turneringen varm.

For mens det har knebet med at score mål i den hjemlige liga, så har Champions League været som en leg for portugiseren, der har scoret i alle fem gruppekampe, som Real Madrid hidtil har spillet. Hvis det skulle blive til en scoring i alle seks kampe, så bliver han den eneste, der har gjort det.

Førhen har både Serhiy Rebrov og Alessandro Del Piero for henholdsvis Dynamo Kiev og Juventus scoret i fem gruppekampe, og nu har Ronaldo altså muligheden for at slå deres rekorden og være alene på tronen.

For Rebrov og Del Piero blev deres bidrag til historiebøgerne lavet i 1995/96-sæsonen for ukraineren og 1997/98-sæsonen for italieneren.

Hvis det skulle blive til to scoringer for Ronaldo i kampen mod Dortmund, så rykker han også forbi Messis nuværende rekord for flest mål i gruppespillet i Champions League gennem tiden. Allerede nu er Cristiano Ronaldo den spiller, som har scoret flest mål i Champions League, men isoleret i gruppespil er det Messi, men det kan Ronaldo lave om på nu.

Kampen mellem Real Madrid og Dortmund spilles onsdag aften klokken 20.45, og den bliver sendt direkte på TV3 Sport.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.