Salah sender Liverpool videre i CL
Foto: Getty Images
Champions League

Salah sender Liverpool videre i CL

Mohamed Salah blev matchvinder, da Liverpool spillede sig videre til 1/8-delsfinalerne i Champions League med 1-0 over Napoli i en chancerig neglebidder.

Liverpool havde ryggen mod muren i Champions League, da de tirsdag aften tog imod Napoli i gruppespillets sidste spillerunde.

Efter to nederlag i træk var Liverpool tvunget til at vinde 1-0 eller med mindst to mål over italierne, hvis Jürgen Klopps tropper skulle gøre Paris Saint-Germain følgeskab videre i 1/8-delsfinalerne.

Anfield forventede givetvis, at deres røde helte kom flyvende fra start, men gæsterne startede faktisk bedst med en god mulighed til xx.

Liverpool startede bedst og fik bolden i nettet efter 21 minutter, men Sadio Mané stod i klar offside-position, og scoringen talte ikke.

Efter lidt over en halv time forsøgte Jordan Henderson sig fra distancen, men hans flade afslutning strøg en meter forbi mål.

To minutter senere gav hjemmeholdets dominans endelig pote, og det var ikke overraskende ved Mohamed Salah. Med et hurtigt træk satte han Koulibaly i feltet og sendte bolden igennem benene på Ospina fra en spids vinkel, hvor den colombianske keeper ikke så heldig ud.

Den 1-0-føring holdt til pausen.

I anden halvleg var Salah tæt på at fordoble sin måltotal efter bare fem minutter, da han kom alene igennem i feltet, men han sparkede ukarakteristisk snært forbi

Efter en lille time kom først Napoli-stopper Raul Albiol først på et indlæg, men headede lige på Allison, mens Firmino gjorde Albiol kunsten efter blot 30 sekunder senere i den anden ende.

Napoli begyndte langsomt at investere mere og mere frem ad banen i jagten på den vigtige scoring, der ville sende dem videre på bekostning af Napoli, og det gav plads den anden vej.

Med lidt over et kvarter var Salah tæt på igen, men hans afslutning blev reddet på stregen. To minutter senere havde Mané en kæmpe chance, men helt fri foran mål sparkede han lige på Ospina.

Det blev efterfulgt af en ny, stor chance til Liverpool. Denne gang til Van Dijk, der helt fri på bagerste stolpe tordnede en flugter lang op på Anfields tribuner.

De mange afbrændere kunne have kostet dyrt, for blot minuttet efter Van Dijks store chance, forspildte Callejon Napolis største mulighed i hele kampen, da et indlæg passerede hele vejen igennem Liverpool-feltet og hen for fødderne af Callejon, men spanieren virkede overrasket over chancen og sparkede over.

Tre minutter før tid havde Mané endnu en mulighed for at sende Liverpool tæt på videre avancement, men helt fri foran mål sparkede han forbi.

I overtiden kunne Napoli have gjort det onde ved Liverpool, men Alisson reddede forsøget fra en fuldstændig fri Milik. Liverpool vandt dermed 1-0 og er videre i Champions League.