Video : Tipsbladet
Champions League

Sarri: Vi havde ikke stor kvalitet

Juventus spillede ikke op til sit bedste mod Fiorentina, mener manager Maurizio Sarri.

For første gang var Maurizio Sarri på sidelinjen som manager for Juventus, da de i går mødte Fiorentina. Det blev dog ikke den debut, som Sarri kunne have håbet på.

Juventus måtte nemlig gå fra banen med uafgjort 0-0, mens Douglas Costa og Miralem Pjanic udgik med skader. Efterfølgende var Sarri heller ikke helt tilfreds med præstationen, men tager gerne pointet med.

- Vi havde ikke stor kvalitet i vores præstation. Men det var kompliceret, for Fiorentina spillede godt, og vi brugte vores udskiftninger på skader og havde ikke flere friske ben at sende på banen, siger Sarri til Sky Italy.

- Med alle de variabler var det dog godt at få et point ud af kampen. Vi tabte bolden for mange gange, og det er måske også en konsekvens af de fysiske problemer.

Juventus har syv point efter de første tre runder.