Video : Tipsbladet
Champions League

Sergio Ramos er en succesmagnet: Hans hest vinder verdensmesterskab

Hesten Yucatan de Ramos har vundet verdensmesterskabet i Sevilla denne weekend.

De seneste tre sæsoner har Sergio Ramos løftet Champions League-trofæet, og nu er det også blevet tid til at hente succes andre steder end på fodboldbanen for den spanske midterforsvarer. Real Madrid- og landsholdsanføreren har nu også en hest, der har vundet verdensmesterskabet.

Det melder en række spanske medier, som blandt andet tæller AS.

Ramos havde forladt den spanske landsholdslejr efter nederlaget til Kroatien, men han fik hurtigt oprejsning igen. Han har nemlig kunne se sin hest, Yucatan, triumfere i denne weekend, hvor det blev til et verdensmesterskab.

Det skete ved det store hesteshow i Sevilla med navnet Salón Internacional del Caballo. Det blev fejret med stor jubel af Ramos og hans venner i præsidentboksen ved turneringen.

Dermed lader det til, at Ramos har en særlig evne til at få succes med stort set alt, hvad han rører ved.

Næste opgave for Sergi Ramos og Real Madrid er mod Eibar.