Video : Tipsbladet
Champions League

Skuffet Bayern-træner: Vi var for uskarpe

Jupp Heynckes er skuffet over, at Bayern München forærede to mål til Real Madrid og ikke udnyttede deres egne chancer.

Efter at have været foran med 1-0, tabte Bayern München 2-1 til Real Madrid på hjemmebane onsdag aften, men ifølge tyskernes cheftræner var det ikke et retfærdigt resultat.

Det var nemlig Bayern München, der lod de spanske gæster komme ind i opgøret, da de forærede dem to mål. Samtidig kunne tyskerne ikke udnytte deres egne chancer, mener cheftræner Jupp Heynckes. Det fortæller han ifølge klubbens hjemmeside.

- Den aldeles unødvendige udligning inden pausen var et vendepunkt. Vi gav dem det mål, og også deres andet mål, fortæller Heynckes.

- Alt i alt må jeg sige, at jeg sjældent har set mit hold skabe så mange chancer i en Champions League-kamp eller en semifinale, men ikke formået at udnytte dem. Det er meget sjældent, og det usædvanligt for et hold som Real Madrid at tillade så mange chancer.

- Men vi formåede ikke at udnytte vores chancer, vi var for uskarpe. Vi vil prøve alt i Madrid for at få vendt resultatet fra denne kamp.

Returopgøret spilles tirsdag den 1. maj.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.