Video : Tipsbladet
Champions League

Søren Rieks med oplæg i Malmö FF's sejr i CL-kvalifikationen

Svenske Malmö FF har et meget godt udgangspunkt, inden returkampen skal spilles om en uge. Danske Søren Rieks tirsdag havde en finger med i spillet.

Det blev til en sejr på 3-0 for Malmö FF, der tirsdag spillede sit første opgør ud af to i CL-kvalifikationsduellen mod Drita.

Og set med danske briller var der noget at juble over allerede efter tretten minutter. Her formåede Søren Rieks nemlig at finde sin holdkammerat, Carlos Strandberg, som sendte det svenske mandskab i front.

Seks minutter før pausen gjorde islandske Arnor Traustason det til 2-0, og her var det Markus Rosenberg, der stod for oplægget.

Netop Markus Rosenborg blev desuden manden, som lukkede opgøret til 3-0 med otte minutter tilbage af kampen. Om en uge skal returopgøret spilles i Sverige i den første kvalifikationsrunde til Champions League.

Tidligere i dag blev det også til en sejr på 3-0 for Celtic. Brendan Rodgers' mandskab spillede mod armenske Alashkert.