Video : Tipsbladet
Champions League

Solbakken vil se tålmodige FCK-spillere på 'knastør' bane i Wales

Ståle Solbakken undervurderer ikke walisiske The New Saints inden onsdagens møde i Champions League-kvalifikationen.

FC København indleder tirsdag aften Champions League-kvalifikationen, når de på udebane møder de walisiske mestre fra The New Saints, som sidste år krydsede klinger med FC Midtjylland. 

De danske mestre går selvsagt ind til kampen som store favoritter, men ifølge FCK-manager Ståle Solbakken, så kommer resultatet ikke af sig selv i Wales. Både på grund af modstanderen, men også på grund af banen. 

- Vi skal være tålmodige, men samtidig være udfordrende og få så højt tempo, vi kan på den her bane. Men det kan blive svært, for det skulle blive varmt i morgen, og vi spiller på en en knastør kunstgræsbane. Men det gælder om at bevare roen og ikke gå i panik, hvis alt ikke lige går som det skal, siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside. 

Karlo Bartolec, der har startet ude i sæsonens to første kampe, vil med sikkerhed få debut i Wales, varsler Ståle Solbakken. 

- Karlo har set godt ud i hele opstarten, så jeg er helt tryg ved at han får spilletid nu, siger Ståle Solbakken. 

Der er kampstart i Wales tirsdag aften klokken 21.00.