Video : Tipsbladet
Champions League

Spansk medie: Eriksen skifter efter CL-finalen - Real betaler 821 millioner

Champions League-finalen bliver angiveligt Christian Eriksens sidste optræden i Tottenham-trøjen. Ifølge et spansk medie vil Real Madrid offentliggøre købet af danskeren efter finalen.

Christian Eriksen står i næste weekend overfor karrierens hidtil største kamp, når Tottenham møder Liverpool i Madrid. 

Og noget tyder på, at danskeren godt kan begynde at vænne sig til at spille i Madrid. 

Finalen spiller sidste kamp i Tottenham-trøjen
Ifølge det spanske medie El Chiringuito bliver Champions League-finalen nemlig Christian Eriksens sidste optræden for Tottenham.

Real Madrid er således angiveligt klar til at betale 821 millioner kroner for den danske spilfordeler, der i årevis er blevet rygtet til Spanien.

Kontraktudløb til næste sommer
Christian Eriksen har kontraktudløb i sommeren 2020, men det virker yderst usandsynligt, at Tottenham lader danskeren løbe kontrakten ud.

Derfor er der lagt op til enten et skifte eller en forlængelse til sommer. Og ifølge det spanske medie offentliggøres Eriksens skifte altså efter Champions League-finalen den 1. juni.