Spartak Moskva og NK Maribor mødtes klokken 18.00 i Champions League-gruppespillet, og her var der meget på spil for begge mandskaber.
Hjemmeholdet kunne med en sejr som minimum sikre sig en plads i Europa League næste år, mens de samtidig kunne sætte pres på Liverpool og Sevilla. NK Maribor havde derimod brug for en sejr for at holde liv i håbet om at komme væk fra sidstepladsen.
Det lignede længe en nulløsning i den russiske kulde, men otte minutter før tid bragte Ze Luis hjemmeholdet i front, da han scorede fra tæt hold efter en blokering.
De russiske mestre var på sejrskurs, men i overtiden fik NK Maribor på flotteste vis kombineret sig igennem hjemmeholdets forsvar, og i sidste ende fik Jasmin Mesanovic foden på bolden.
Dermed står Spartak Moskva med seks point efter de første fem kampe, mens NK Maribor har to point og har udspillet sin rolle. Sevilla og Liverpool omødes klokken 20.45, og de to storklubber har henholdsvis otte og syv point.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.