Video : Tipsbladet
Champions League

Toni Kroos før Bayern-brag: Det er en speciel kamp

Real Madrids midtbanespiller Toni Kroos ser frem til Champions League-opgøret mod sin tidligere klub Bayern München.

Når Real Madrid onsdag aften møder Bayern München i Champions League, er det en speciel kamp for den tyske midtbanespiller Toni Kroos.

Han har tidligere spillet i en række sæsoner for Bayern, som han vandt Champions League i 2013 sammen med, og gensynet med de tidligere holdkammerater vækker følelser hos tyskeren.

- Det er selvfølgelig specielt, når du spiller mod et hold, som du repræsenterede gennem seks-syv år. Jeg kommer til at møde en masse af de spillere, som jeg plejede at være på hold med eller som jeg stadig spiller med på landsholdet, siger Toni Kroos, der også glæder sig til at møde Bayern-træner Jupp Heynckes igen.

- Jeg spiller under Jupp Heynckes gennem lang tid, og jeg ved, at han er en toptræner. Da han kom tilbage, ændrede han hele følelsen på holdet. Siden han ankom, har de spillet meget bedre, så jeg tror, at de bliver sværere at slå end sidste år, men vi må se. Jeg var med i sidste sæson i kvartfinalerne, hvor det lykkedes os at gå videre, og nu må vi se, hvad der sker i år, siger Toni Kroos. 

Første semifinale-kamp mellem Bayern München og Real Madrid spilles på Allianz Arena i München i aften klokken 20.45.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.