Video : Tipsbladet
Champions League

Tottenham med store back-problemer før Barça-brag

Tottenham må undvære både Kieran Trippier og Serge Aurier mod FC Barcelona, og holdet er derfor særdeles udfordret på højreback-positionen før den sidste og afgørende kamp i Champions League gruppespil

Tottenham kan meget vel være pisket til sejr tirsdag aften, når de skal besøge FC Barcelone på Camp Nou. Christian Eriksen og co. har lige nu 7 point på andenpladsen i Gruppe B, hvilket er det samme som Inter på tredjepladsen. Men hvor Tottenham skal spille en af verdens måske sværeste udekampe, får Inter på hjemmebane besøg af gruppens bundprop fra PSV.

En sejr er dermed sandsynligvis påkrævet mod FC Barcelona, der allerede er sikret førstepladsen og avancement til 1/8-finalerne. De skal i hvert fald som minimum matche det resultat, som Inter får mod PSV. Men desværre for holdet og manager Mauricio Pochettino er det en skadesplaget trup, der rejser til Spanien.

Tottenham er nemlig udfordret på højre back, hvor både Kieran Trippier og Serge Aurier er ude med lyskeproblemer. De to har kæmpet intenst om spilletiden på pladsen, men nu må Pochettino undvære dem begge til den uhyre vigtige kamp på Camp Nou. Aurier blev skadet i onsdag mod Southampton, og lørdag var det så ellers netop tilbagevendte Trippiers tur til at lave sig udskifte med en skade i lysken.

Det lader derfor til, at unge Kyle Walker-Peters får chancen i storkampen. Den 21-årige englænder forlængede tidligere i dag i sin kontrakt med klubben, og der ser ud til at han hurtigt får lejlighed til at vise, at klubben traf det rigtige valg.

Der er dog enkelte gode nyheder til fans af Spurs. I hvert fald melder Sky Sports, at den kreative argentiner Erik Lamela vender tilbage fra en skade, og er i spil til tirsdagens opgør. Derudover er også FC Barcelona uden en af holdets store profiler, da angriberen Luis Suarez sidder ude med knæproblemer, hvilket du kan læse mere om her.