UEFA afviser FCK-protest
Foto: Lars Ronbog/GettyImages
Champions League

UEFA afviser FCK-protest

FC København har ikke fået medhold i den protest, som de indgav til UEFA i går.

I kampen mellem FC København og Qarabag i tirsdags fik Pierre Bengtsson slynget en albue i ansigtet i en duel med modstanderens anfører, Maksim Medvedev.

Efter at have set sitiationen igennem på video indgav FC København en klage til UEFA, men UEFA har i dag meddelt, at protesten er afvist uden yderligere begrundelse, skriver klubben på sin hjemmeside.

Det er ikke muligt at få behandlet en appel før returkampen i Telia Parken på onsdag, så FCK har taget kendelsen til efterretning, skriver de videre.

Det betyder, at Qarabag-anføreren ikke får nogen karantæne og kan være med i returopgøret.