United-helt: Sejren skal sætte os igang
Illustration
Champions League

United-helt: Sejren skal sætte os igang

Phil Jones blev matchvinder for Manchester United mod Shakhtar Donetsk, og han håber, at holdet kan tage sejren med sig videre til Premier League. 

Manchester United har i Premier League tabt to hjemmekampe i træk og er i krise. Bedre går det i Champions League, hvor holdet her til aften spillede sig videre til ottendelsfinalerne med en 1-0-sejr over Shakhtar Donetsk. 

Kampens eneste målscorer blev Phil Jones, og han håber, at sejren kan sætte en stime igang for holdet. 

- Vi ved, at det har været et par skuffende uger, og vi håber, at vi nu kan fortsætte herfra. Vi havde brug for sejren, men fansene var i særklasse i dag, sagde Jones efter kampen til BBC. 

David Moyes' mandskab sikrede sig førstepladsen i sin gruppe med aftenens sejr i Champions League, mens de hjemme i Premier League er helt nede på niendepladsen.