Video : Tipsbladet
Champions League

United-skotte om Liverpool-triumf: Det var hårdt at se på

Manchester United-slideren Scott McTominay indrømmer, at det var hårdt at se Liverpool vinde Champions League. Han er dog stolt på sin landsmands Andy Robertsons vegne.

Liverpool tog lørdag sit sjette trofæ i den fornemmeste europæiske klubturnering. I årets Champions League-finale i Madrid blev Tottenham nemlig slået med 2-0. 

En af de fangrupperinger, der formentlig har sværetst ved at glæde sig på Liverpools vegne, er Manchester Uniteds fans. Scott McTominay, der er opfostret i Manchester United er dog heller ikke glad for Liverpools sejr. Noget ved sejren, glæder ham dog. 

- Jeg er Manchester United-mand helt ind til benet, så jeg kan ikke lyve. Det var hårdt at se på. Men det var godt at se en skotte på banen, og det er fantastisk at se, hvad han har gået i gennem siden 2012, siger Scott McTominay med henvisning til Liverpool-backen Andy Robertson til The Herald. 

Scott McTominay og Andy Robertson mødes i den skotske landsholdstrup senere på ugen.