Video : Tipsbladet
Champions League

Van Dijk er ligeglad med finalemodstander

Hvem modstanderen i finalen bliver, betyder ikke det helt store for Virgil van Dijk, der ikke lader sig skræmme af noget hold.

Ajax eller Tottenham.

Det bliver en af de to klubber, Liverpool skal møde i Champions League-finalen på Wanda Metropolitano i Madrid den 1. juni. Om det bliver den hollandske storklub eller den engelske London-klub, er dog helt uden betydning for Virgil van Dijk.

Liverpools forsvarsstyrmand sagde efter sensationssejren mod Barcelona tirsdag aften, at the Reds kan besejre alle hold i verden.

- Sådan føler vi det hver gang, vi går på banen. Vi går ikke på banen med en tro på, at vi ikke slår dem. Det bliver en svær kamp for dem begge, og vi må bare se, hvem der kommer til Madrid, og så forbereder vi os, lød det fra Virgil van Dijk ifølge Goal.

Kampen mellem Ajax og Tottenham bliver fløjtet i gang klokken 21, og her står Ajax med gode muligheder efter at have vundet 0-1 på Tottenham Hotspur Stadium i sidste uge.