Vialli om Juventus: End ikke Barcelona kan stoppe dem
Foto: Getty Images
Champions League

Vialli om Juventus: End ikke Barcelona kan stoppe dem

Gianluca Vialli mener, at Juventus er det bedste hold i Europa.

Den tidligere Juventus-stjerne Gianluca Vialli kunne i sidste uge se sit elskede Bianconeri slå FC Barcelona med 3-0. 

Onsdag drager de til Camp Nou som store favoritter til trods for værternes seneste comeback mod Paris Saint-Germain. 

Selvom catalanerne imponerede mod Paris Saint-Germain, så kan de ikke stoppe Juventus. Det mener Vialli. 

- Allegri har det stærkeste hold i Europa, fortalte den tidligere Chelsea-manager til den italienske avis, La Gazzetta dello Sport. 

- Hvis Juventus slår Barcelona ud, så vokser deres selvtillid. Efter et sådan skridt, så føler man sig som en drage. Juventus er stabile og effektive og synes at have det sjovt, når de spiller, slutter han. 

Aftenens kamp fløjtes igang klokken 20.45.