Video : Tipsbladet
Champions League

Vild Wass-scoring sikrede remis mod Christensens Chelsea

En vild scoringen fra Daniel Wass i slutningen af onsdagens kamp mellem Chelsea og Valencia på Mestella sikrede, at opgøret endte 2-2.

Inden onsdagens møde mellem Valencia og Chelsea på Mestella stod det på pointkontoen lige mellem de to mandskaber, der begge havde syv point. 

Derfor var det altså et vigtigt opgør, der skulle udspille sig - også mellem to danskere. Daniel Wass og Andreas Christensen var begge i startopstillingen hos deres respektive mandskab. 

Det var værterne, der kom bedst fra start i opgøret - og kort før pausen lykkedes det også med et gennembrud. Angriber Rodrigo fik bolden på højrekanten og smækkede et flot indlæg ind i støvlen på fremadstormende Carlos Soler, der firsttimede bolden forbi Kepa i Chelsea-buret til 1-0. 

Læs også:Overhalet i CL: Joachim Andersen og Lyon forlader skuffet Rusland

Den føring endte dog ikke med at holde længe, da Mateo Kovacic i det efterfølgende angreb bragte balance i regnskabet med et tørt skud fra kanten af feltet til 1-1, der også var stillingen, da de to hold gik til pause. 

Efter pausen var det Frank Lampards Chelsea, der kom bedst ud - og det fik de udnyttet. 

Oven på et længere tjek fra VAR kunne Christian Pulisic kalde sig for målscorer - amerikaneren holdt sig akkurat offside. 

Læs også:Dortmund får smæk i Barcelona

Et kvarter efter begik The Blues et tåbeligt straffe, som den ellers sikre anfører Dani Parejo missede efter en fabelagtig redning fra Kepa, der ellers havde set skidt ud i kampen hidtil. 

Mestella kunne dog udbryde i et glædesrus, da et skævt indlæg fra Daniel Wass fuldstændig snød Kepa og endte med at gå ind via træværket. 

I overtiden havde Valencia en gigantisk chance ved Rodrigo, der brændte for frit mål - og derfor endte det altså 2-2. Begge mandskaber har 8 point - Ajax er på 7 og møder i aften Lille. 

Læs også:Moura roser Mourinho: Jeg vil hjælpe ham og holdet

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Presset Emery: Selvfølgelig tror spillerne på mig