Wolfsburg-træner: Vi missede en unik chance
Polfoto: Paul White
Champions League

Wolfsburg-træner: Vi missede en unik chance

Wolfsburg-træner Dieter Hecking fortæller, at han ærgrer sig over, at man ikke kunne avancere mod Real Madrid i går aftes.

Wolfsburg var foran 2-0, inden man i går gæstede Bernabeu. Her blev det imidlertid til et 3-0-nederlag, der sendte tyskerne ud af turneringen. Noget, der ærgrer klubbens træner Dieter Hecking. 

- Efter vi kom bagud med 2-0, begyndte vi at spille bedre. Men mit indtryk var, at vi manglede troen på, at vi kunne gøre det. Det her var en unik chance, og den missede vi. Det, der særligt irriterer mig, er, at vi indkasserede to mål på dødbolde, siger Hecking ifølge Voetbal International. 

Også Wolfsburg-keeper Diego Benaglio var en skuffet herre efter opgøret. 

- Først da jeg så, hvor lykkelige Real-spillerne var efter kampen, indså jeg, hvor tæt på vi var.

Wolfsburg har ni point op til fjerdepladsen i Bundesligaen, der giver Champions League-kvalifikation. Der resterer fem kampe i den bedste tyske række.