Video : Tipsbladet
Bundesliga

Yussuf Poulsen drømmer om Premier League

Yussuf Poulsen har i denne sæson stor succes for RB Leipzig i Bundesligaen, og danskeren drømmer om at spille i Premier League en dag.

Danske Yussuf 'Yurary' Poulsen har i denne sæson fået sit store gennembrud for RB Leipzig i Bundesligaen, hvor han med sine ti scoringer og sin vilde duelstyrke er ubehagelig at stå over for som forsvarsspiller. I weekenden nettede han to gange mod Fortuna Düsseldorf og blev efterfølgende kåret til rundens spiller af fodboldmagasinet, Kicker.

Men selvom landsholdsspilleren nyder tilværelsen i tysk fodbold, håber han på at prøve sig af i den bedste engelske række på et tidspunkt. Det fortæller han i et interview med Sportbuzzer.

- Jeg vil spille i Premier League en dag, og det er ikke et problem for mig at sige det, siger Yussuf Poulsen.

- Det er en drøm, men jeg er ikke klar endnu. Jeg har meget at opnå med RB Leipzig endnu.

Poulsen har tidligere fortalt, at han er fan af Liverpool.