Zidane: Det bliver helt anderledes mod Juve denne gang
Foto: Getty Images
Champions League

Zidane: Det bliver helt anderledes mod Juve denne gang

Real Madrid-træner Zinedine Zidane slår fast, at holdet ikke kan bruge sidste års triumf til noget mod Juventus, men at de skal være effektive.

Tirsdag aften står Real Madrid overfor Juventus i Torino i den første af to kvartfinaleopgør i denne sæsons udgave af Champions League. Det bliver et nyt opgør mellem de to finalehold fra sidste sæson.

Men hvis man spørger Real Madrids cheftræner Zinedine Zidane, så kan man slet ikke sammenligne finalen og de to nye kampe. Det fortæller han i et interview på UEFA's officielle hjemmeside.

- Alt vil være anderledes. Vi kan være mestre to år i træk, men det betyder ingenting. Det giver os selvfølgelig muligheden for at kalde os forsvarende mestre, men ikke mere end det, siger han og fortsætter:

- Det bliver vigtigt at demonstrere det på banen og være effektive. Mere end sidste år - og det bliver meget svært i en hård knockout-kamp, siger Zidane.

Det er samtidig en kamp, hvor Zidane igen kommer tilbage til Torino, hvor han spillede mellem 1996 og 2001, hvorefter han skiftede til Real Madrid, hvor han spillede resten af sin karriere som spiller.

Kampen mellem Juventus og Real Madrid spilles klokken 20.45 tirsdag aften, og den sendes direkte på TV3+.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.