Det har været en svingende sæson for de spanske mestre og forsvarende Champions League-vindere, Real Madrid.
Efteråret startede strygende med triumf i både den europæiske Super Cup og den spanske Super Cup efter to overbevisende sejre over FC Barcelona.
Men siden har præstationerne været svingende. Cristiano Ronaldo og Karim Benzema har ikke kunne finde vejen til netmaskerne, og Gareth Bale har været plaget af skader. Kongeklubben har 10 point op til FC Barcelona i tabellen, og i Champions League-gruppen løber Tottenham med 1. pladsen.
Tirsdag fik Real Madrid så spillemæssig oprejsning, da de tævede cypriotiske APOEL med hele 6-0 på udebane. Holdets træner Zinedine Zidane kalder sejren et skridt i den rigtige retning:
- Vi er på rette vej og spiller godt. Vores spil bliver tydeligvis bedre, fordi det er aldrig nemt at score seks mål på udebane. Flere vil sige, at vi spillede mod et dårligt hold, men det passer ikke. Vi var fokuseret, scorede tidligt og indkasserede ikke mål.
- Vi kan ikke gøre mere med hensyn til gruppen. Selv hvis vi vinder den sidste, ender vi alligevel som nummer to, og det må vi leve med. Vi bør ikke være pessimistiske for det vil ikke ændre på noget alligevel, fortæller franskmanden ifølge Real Madrids hjemmeside.
Både Cristiano Ronaldo og Karim Benzema brød deres måltørker og nettede begge to gange. Det glæder ikke overraskende Zidane at få gang i sine målscorere:
- Det er godt for Cristiano (Ronaldo red.) og Karim (Benzema red.) at få deres navn på scoringstavlen, men det er i ligeså høj grad gode nyheder for alle omkring holdet. De er sultne efter mål, og de har begge kvaliteterne til at give os sejre. Jeg er glad på både Ronaldo, Benzema og hele holdets vegne, siger succestræneren afslutningsvist.
Næste opgave for Real Madrid er på lørdag, hvor Malaga kommer en tur forbi Santiago Bernabeu i den spanske La Liga.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.