Conte: Fire-fem hold er foran os til EM
Generelle

Conte: Fire-fem hold er foran os til EM

Antonio Conte fortæller, at der i hans øjne er fire-fem mandskaber, der står stærkere end Italien til EM i Frankrig næste sommer.

Det italienske landshold er traditionelt forbundet med et af verdens bedste landshold, men ifølge Antonio Conte er der lige nu fire-fem europæiske nationer, der står stærkere end italienerne til EM næste sommer. Det betyder imidlertid ikke, at Azzurri ikke kan komme til EM-finalen.

- Vi har fundet et koncept og spil, der begejstrer publikum. Lige nu er der fire-fem store hold, der er foran os til EM, men vores skæbne er at vokse: Jeg er sikker på, at vi kan slå alle mandskaber til sommer. Om vi kan nå semifinalen til EM? Det ville være en stor bedrift, men hvorfor ikke finalen?, spørger Conte retorisk ifølge Gazzetta dello Sport.

Italien kommer til at være seedet i andet seedningslag, når der trækkes lod om EM-grupperne den 12. december.