Landshold

AGF fortsat suveræne

Der var stor oprykningsfest på Aarhus Stadion i dag, hvor det suveræne hjemmehold slog nedrykningstruede Næstved med 2-1.

Der var inviteret til gratis fodbold på Aarhus Stadion i dag, og de glade fremmødte fans kunne se deres suveræne hjemmehold slå Næstved med 2-1 - endda med Martin Jørgensen i midterforsvaret.

Den første scoring faldt efter 12 minutters spil, hvor Casper Sloth sendte en bold ind til Stephan Petersen, som sikkert headede bolden ind bag Næstveds målmand.

1. Divisionens ubestridte målkonge, Peter Graulund, sørgede efter 41 minutter for, at AGF kunne gå til pause med en 2-0-føring på kontoen.

Næstved kom dog også på måltavlen, da Lasse Hansen efter 65 minutter fik reduceret til 2-1 efter et frispark.

AGF har med sejren nu 71 point – 16 point ned til HB Køge på andenpladsen. Næstved har kun to point ned til Kolding, som er placeret under nedrykningsstregen. Der resterer to spillerunder.