Landshold

John Eriksen: Den glemte angriber

John Eriksen var dansk fodbolds mest scorende angriber, men også en glemt firser-skikkelse, der kom til at stå i skyggen af ikke mindst Preben Elkjær. Vi fortæller historien om den ydmyge målmager, der døde alt for tidligt.

256 mål i 391 turneringskampe gør John Eriksen til alle tiders mest scorende dansker. Imidlertid er fynboen, der via Svendborg og OB kom til udlandet og på landsholdet, et relativt ubeskrevet blad.

Ydmyg angriber
Han spillede næsten kun for mindre klubber, var en ydmyg person, der ikke var god til at skabe reklame for sig selv og kom til at stå i skyggen af mere spektakulære frontløbere i det for dansk fodbold store årti, nemlig firserne.

Tipsbladet har været rundt om Svendborg-drengen, der døde af en demens-sygdom som 44-årig i 2002, og talt med familie og medspillere, der giver et bud på, hvorfor den træfsikre mand kun nåede at spille 17 landskampe.

John Eriksens stjernestund var VM-kampen mod Vesttyskland i Mexico 1986. Her scorede han som indhopper og fik sit tv-gennembrud.

- Jeg var ude og spise i byen den aften og møder nogle mennesker, der er festklædte og ude for at fejre sejren, og så får vi selvfølgelig en lille snak også om det mål, som John scorede. Der er man jo både lidt stolt og glad, fortæller storebror Gert Eriksen.

Læs hele artiklen om 'Den glemte angriber' her. Klik.

Se John Eriksens mål mod Vesttyskland ved VM 1986... (03:01)