• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

16-årig på prøveophold i Schmeichels klub

Af Niels Jørgen Larsen

Lyngby-juniorspilleren Frederik Weibel rejste søndag på prøveophold i engelske Manchester City. Træningsopholdet, der strækker sig over den kommende uge, har været planlagt længe, men har været udskudt på grund af skader og sygdom.

16-årige Frederik Weibel, der er fra Hillerød og kom til Lyngby via AB, var i vinter på et tilsvarende ophold hos Blackburn. Han har de to seneste år været på SBUs unionshold, men har ikke været inde omkring landsholdet for sin årgang.

Den unge Lyngby-spiller når formentlig ikke at møde Manchester Citys danske målmand Kasper Schmeichel under opholdet, da Schmeichel er med U/21-landsholdet, der spiller onsdag aften i Skotland.

Inden afrejsen til England scorede Frederik Weibel et flot mål for Lyngby i U/16 Drengeligaen. Det rakte dog ikke mod FC Midtjylland, der tog fra Lyngby med en klar sejr på 4-1.

Superliga

Mere Superliga

Fokus