• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Randers har solgt sin topscorer Djiby Fall for et 'anseeligt millionbeløb.' Angriberen kom gratis til Randers for et år siden.

Af Torsten Kjems Hansen

Randers FCs topscorer i den forgangne SAS Liga sæson, Djiby Fall, er blevet solgt til Al Ain Sports Club fra de Forenede Arabiske Emirater. Senegaleseren tiltræder sin nye klub pr 1. juli på en tre-årig kontrakt.

- Vi modtog et tilbud, som vi ikke kunne ignorere. Al Ain Sports Club lægger et anseeligt millionbeløb på bordet for Djiby Fall, og når man tænker på, at han kom gratis til Randers FC for et år siden, er der ganske enkelt tale om så mange penge, at vi ikke kunne afslå arabernes ønske om at købe Djiby Fall her og nu. Samtidig var det Djibys store ønske at kunne sikre sig selv og sin familie økonomisk for resten af livet, og det kan han med denne kontrakt, siger
Randers FCs direktør Jacob Nielsen i en pressemeddelelse.

Djiby Fall blev ud over sine mange mål også kendt som en hårdt spillende herre vilde albuesving. Der er sikkert mange forsvarsspillere i SAS Ligaen, der nu kan ånde lettet en smule op ved tanken om, at det ikke bliver til flere dueller med den den uortodokse angriber.

- Vi er naturligvis allerede i gang med at kigge efter en erstatning. Det er i sagens natur nødvendigt at finde en kvalificeret angriber, der skal løfte arven efter Djiby Fall, siger Jacob Nielsen.

Djiby Fall forlader Randers FC med vemod:

- Jeg vil gerne have lov til at takke alle spillere, ledere og fans i Randers FC for en fantastisk sæson, der for altid vil stå for mig som en perfekt start på min fodboldkarriere. Jeg trivedes utrolig godt i Randers og var egentlig gerne blevet, hvis ikke det var fordi økonomien i den nye kontrakt var så fordelagtig, som tilfældet er. Randers FC var den klub, der troede på mig, da jeg var et ubeskrevet blad. Nu har jeg betalt tilbage, og ønsker Randers FC alt det bedste i den kommende sæson, udtaler Djiby Fall.

Superliga

Mere Superliga

Fokus