To straffespark i Barcelona-remis
Efter en død første halvleg tilfaldt det første gæsterne fra Barcelona fem minutter før pausen. Ronaldinho viste koldblodighed fra pletten og sendte catalanerne i føring 1-0 på chancen fra 11 meter. Var første halvleg død, var anden halvleg det stik modsatte. Både Deportivo og Barcelona angreb som gale, men der skulle kun komme et enkelt mål ud af anstrengelserne. Det mål tilfaldt hjemmeholdet 20 minutter før tid, selvom kampens store oplevelse Fabian Estoyanoff brændte det tilkendte straffespark. Riposten blev nemlig fulgt op af Juan Rodriguez, og hans afslutning kunne Barca-keeper Victor Valdes ikke forhindre gå i nettet, selvom han havde lappen på. Barcelona kan dermed miste førstepladsen i La Primera. Det sker hvis Sevilla eller Real Madrid vinder deres kampe søndag. Indtil videre er de forsvarende mestre to point foran i toppen.