Træt anfører: Klart bedre end Vejle
Tobias Linderoth har haft meget at tænke på i den forgangne uge, efter at hans lille datter kom til verdenen. Han var alligevel med i søndagens kamp imod Vejle og anføreren fik da også noget at glæde sig over, da FC København sejrede 3-0 i parken.
Tobias Linderoth er en vigtig brik i truppen hos FCK, så det var vigtigt for Ståle Solbakken at få den stærke svenske anfører tilbage i truppen. I sidste uge fødte hans kone en datter, så han har også haft travlt uden for banen men på trods af udmattelsen over at have fået et barn, spillede han hele kampen imod Vejle.
- Det er helt tydeligt at vi er på et andet niveau end Vejle i dagens kamp. Efter målet til 1-0 viser vi, at vi er helt klar til opgaven. Jeg synes også, at det gik OK for mig selv, selvom det har været en meget travl uge, primært på grund af min lille datter, der kom til verden for nogle dage siden. Det betød selvfølgelig at jeg var lidt træt, kom det fra FC København-anføreren til fck.dk.
Tobias Linderoth har også været en vigtig brik for det svenske landhold, og har i nogle tilfælde været anfører for det svenske landshold.