- Balotelli må reflektere over sine fejl
Hvis Mario Balotelli nogensinde skal iføre sig den italienske landsholdstrøje skal der ifølge landstræneren andre boller på suppen. I denne omgang valgte Cesare Prandelli Manchester City-spilleren fra efter et par uheldige hændelser på det sidste.
- Det er vigtigt for Mario at tænke over sine fejl. (…) Han har bedt om hjælp og vi vil følge ham, så han kan vokse, forklarer landstræneren til
Rai Sport.
Italiens opgør mod Slovenien i morgen bør da også være til at vinde; med eller uden Balotelli og så kan det jo være, at hovedpersonen selv har fået lidt tid til eftertanke, når det igen er tid til klubfodbold i næste weekend.