• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
EM Andreas Arp

Danmark er sensationelt i semifinalen

Danmark er sensationelt i semifinalen
Foto: Maja Hitij/GettyImages

De danske fodboldkvinder spillede sig sensationelt i EM-finalen, da de slog de seksdobbelte Europamestre Tyskland.

Af Andreas Arp

Søndag middag spillede det danske kvindelandshold EM-kvartfinale mod Tyskland, efter at kampen var blevet udskudt lørdag på grund af heftigt nedbør.

Kampen startede meget hektisk, hvor tyskerne lagde et stort pres på danskerne. Presset resulterede i en dansk chokstart, da helten fra kampen mod Norge, målmand Stine Lykke, droppede fælt efter kun tre minutters spil. Et indlæg fra venstre kom tæt på den danske målmand, og i et forsøg på at bokse bolden over målet til et hjørnespark endte kuglen i stedet i det danske net. 1-0 til tyskerne, og så var der lang vej for danskerne, der ellers selv har grundlagt deres tidligere sejre i turneringen med tidligere mål mod Belgien og Norge. 

Kort efter truede den danske anfører, Pernille Harder, i den anden ende, da hun driblede sig ind i det tyske felt og med venstrebenet var tæt på at lave en tidlig udligning. Den tyske føring forblev dog intakt, men efter Harders mulighed kom danskerne bedre med, og kampen blev mere lige.

Danmark fik flere gode kontramuligheder på tyske fejl, som halvlegen skred frem, men manglende skarphed og præcision betød, at de danske kvinder aldrig rigtig blev farlige. Danskerne gik derfor til pause bagud 1-0.

Efter pausen fortsatte Danmark, hvor de slap, og nu var det deres tur til at komme godt fra start.

Stine Larsen blev fældet i Tysklands venstre side, men mens linjedommeren vinkede for frispark, valgte kampens dommer, at lade Stine Larsen fortsætte med bolden. Tyskerne stod og ventede på et frispark, der aldrig kom, og så kunne Larsen sende et indlæg ind i feltet. Øverst i feltet hang Nadia Nadim, der flot headede bolden i nettet og dermed lavede sit første mål i turneringen. 1-1 og så var Danmark tilbage i opgøret.

Dernæst havde de danske kvinder gode muligheder for at komme foran i opgøret. Først da Katrine Veje ramte overliggeren tæt under mål på¨et fladt indlæg fra Nadia Nadim, og kort efter da Pernille Harder var tæt på at få foden på en stikning alene med den tyske målmand. Derfra fortsatte halvlegen meget tæt med store muligheder i begge ender.

Med otte minutter får Danmark dog spillet sig igennem det tyske forsvar. Theresa Nielsen finder Nadia Nadim, der spiller den ud på højrekanten til Frederikke Thøgersen. Hun sender bolden ind i feltet, hvor Theresa Nielsen er løbet med og med et kraftfuldt hovedstød bringer Danmark i front. 2-1 til Danmark, der pludselig kom på semifinalekurs mod de tyske favoritter.

De sidste ti minutter blev et rent bombardement mod det danske målfelt, hvor tyskerne blev ved med at sende bolde ind, men de danske kvinder forsvarede sig med næb og klør.

Efter fire minutters tillægstid blev sensationen dog en realitet. Danmark slår kæmpefavoritterne Tyskland med 2-1, og er nu i EM-semifinalen, som spilles torsdag. Modstanderen bliver enten Østrig eller Spanien, der spiller søndag aften.

 

Superliga

Mere Superliga

Fokus