Frankrig spillede sig i aftes videre til semifinalen. Det skete, da Island blev besejret med 5-2 på Stade de France. På torsdag venter tyskerne som sagt i en semifinale, og Frankrigs landstræner Didier Deschamps ser frem til opgøret.
- Tyskland har været det bedste hold i turneringen - det er der ingen tvivl om. Også selvom de havde det svært mod Italien, som tog dem hele vejen (til straffesparkskonkurrence, red.). Men vi er der: i semifinalen, og vi vil give vores bedste mod ikke bare det bedste hold til EM, men verdens bedste landshold, siger Deschamps til uefa.com.
Sidst, Frankrig og Tyskland mødtes i et opgør af betydning, som var i kvartfinalen til VM i Brasilien for to år siden, vandt tyskerne med 1-0.