EM dag 14: Tre favoritter til søndagens program
EM

EM dag 14: Tre favoritter til søndagens program

Få her solide tips og tricks til det nye spil, Lynholdet, hvor der er mulighed for at vinde kontakte præmier.

I søndagens program skiller tre hold sig ud som oplagte favoritter. Frankrig, Tyskland og Belgien har nemme modstandere i første knock-out runde og bør kunne avancere. Spørgsmålet er, hvem der laver pointene? Her er tre gode råd til dit Lynhold.
Program: 
Frankrig - Irland (kl. 15.00)
Tyskland - Slovakiet (kl. 18.00)
Ungarn - Belgien (kl. 21.00)
Forsvar: B. Sagna (Fra) 3.000.000 
De franske værter er ikke kommet overbevisende igennem gruppespillet. De har dog kun indkasseret ét mål, som faldt i åbningskampen imod Rumænien. I 1/8-dels finalen møder de Irland, som blev kørt ud af banen af Belgien, og vi tror derfor også på sejr til Les Bleus. Her er B. Sagna på højreback et godt bud på en startende forsvarer hos Frankrig. 
Midtbane: S. Khedira (Tys) 3.500.000
Tyskerne er et turneringshold. Vi holder fast i den gode gamle kliche og tror på at tyskerne får gang i maskinen imod Slovakiet. Det virker til at første mand på holdkortet er Sami Khedira, der er startet inde i de først tre kampe, og selvom han ikke er den mest offensive spiller, så har han rent faktisk et gennemsnit på tre skud per kamp, hvilket er ganske godt for en midtbanespiller til 3.5 mio.  
Angreb: Y. Carrasco (Bel) 3.000.000
Første runde i EM blev utrolig målfattig, og der kunne det betale sig at fokusere på forsvaret. Hvis man tror på få mål i denne runde, så er det ikke angribere som Müller (8 mio.) og Griezmann (7.5 mio.) man skal bruge pengene på. Derimod er Belgiens Yannick Ferreira-Carrasco en billige mand til angrebet. Han er startet på fløjen de sidste to kampe for Belgien og imod Ungarn er han en god starter til 3 mio.