EM-puslespillet: Hvem møder hvem?
Foto: UEFA
EM

EM-puslespillet: Hvem møder hvem?

tipsbladet.dk bringer overblikket over de mulige ottendedelsfinaler.

EM-slutrunden nærmer sig sin afgørende fase.

Snart er gruppespillet overstået, og forude venter en knock-out-fase fuld af kampe, hvor det eneste udfald enten er at vinde eller forsvinde.

Men hvem møder hvem i ottendedelsfinalerne? Det er det store spørgsmål inden de sidste gruppespilskampe.

Som bekendt går de seks gruppevindere og seks gruppetoere videre sammen med de fire bedste treere, og de fordeles efter et sindrigt system fra UEFA. Det betyder, at der stadig er mange forskellige muligheder for de forskellige nationer i forhold til kommende modstandere.

Det gør det kun mere forvirrende, at stillingen i flere puljer er så tæt, at placeringen kan blive afgjort via fairplay-regnskabet, fordi de flere hold kan ende med samme målforskel og en række indbyrdes kampe er endt uafgjort.

Fordelingsnøglen fra UEFA kan ses herunder:


To ottendedelsfinaler er allerede på plads, men tipsbladet.dk gennemgår her, hvordan de øvrige kan komme til at se ud.

Ottendedelsfinale #1:
Schweiz vs. Polen

Ottendedelsfinale #2:
Wales vs. Nordirland/Tyrkiet

Wales møder nummer tre fra enten gruppe C eller D - altså Nordirland eller Tyrkiet. Det afhænger af det samlede treer-regnskab.

Ottendedelsfinale #3:
Kroatien - Slovakiet/Belgien/Sverige/Irland/Ungarn/Island/Portgual/Østrig

Vinderen af Gruppe D møder tredjepladsen fra enten Gruppe B, E eller F. Vinderen af Gruppe D bliver enten Spanien eller Kroatien. Tredjepladsen fra Gruppe B er Slovakiet, mens tredjepladsen i Gruppe E kan være både Belgien, Sverige og Irland. I Gruppe F er tredjepladsen åben for både Ungarn, Island, Portugal og Østrig.

Ottendedelsfinale #4:
Frankrig vs. Nordirland/Tyrkiet/Belgien/Sverige/Irland

Frankrig møder nummer tre fra enten gruppe C, D eller E. Det afhænger af det samlede treerregnskab, men det bliver altså enten Nordirland, Tyrkiet eller treeren fra Gruppe E, hvor både Belgien, Sverige og Irland kan ende.

Ottendedelsfinale #5:
Tyskland vs. Albanien/Slovakiet/Ungarn/Island/Portugal/Østrig
Vinderen af Gruppe C møder nummer tre fra Gruppe A, B eller F. Både Tyskland, Polen og Nordirland kan stadig nå at vinde Gruppe C. Modstanderen for gruppevinderen bliver enten Albanien fra Gruppe A, Slovakiet fra Gruppe B eller et af de fire hold fra Gruppe F (Ungarn, Island, Portugal, Østrig), hvor alle pladser stadig er i spil.

Ottendedelsfinale #6:
Ungarn/Island/Portugal vs. Sverige/Irland/Belgien

Vinderen af Gruppe F møder nummer to fra Gruppe E. Både Ungarn, Island og Portugal kan vinde Gruppe F, mens nummer to i Gruppe E enten bliver Sverige, Irland eller Belgien.

Ottendedelsfinale #7:
Italien vs. Spanien

Ottendedelsfinale #8:
England vs. Ungarn/Island/Portugal/Østrig

England møder nummer to fra Gruppe F. Det kan blive alle hold i puljen, altså enten Ungarn, Island, Portugal eller Østrig.