Evra: Har skudt os selv i foden to gange og har ikke råd til flere skandaler
Foto: Polfoto
EM

Evra: Har skudt os selv i foden to gange og har ikke råd til flere skandaler

Patrice Evra ærgrer sig over, at Frankrig er uden Karim Benzema og Mathieu Valbuena, og understreger, at man ikke har råd til flere problemer.

Frankrig er på hjemmebane ved sommerens EM-slutrunde og regnes også som en af de største favoritter, men det er med postyr, at man går turneringen i møde.

Konflikten mellem Karim Benzema og Mathieu Valbuena, som førstnævnte efter sigende skulle have afpresset omkring en sexvideo på vegne af en kammerat i forbindelse med en landsholdssamling, har således betydet, at holdet er uden to af sine store offensive profiler.

Venstrebacken Patrice Evra ærgrer sig over forløbet, fortæller han til RTL, over for hvem han siger, at man har skudt sig i foden.

- Hvem har ret? Hvem taget fejl? Det eneste, som jeg kan sige, er, at vi har skudt os selv i foden to gange. Sådan er det. Jeg har ikke brug for at tilføje mere til det.

Han tilføjer, at man ikke har råd til flere problemer inden slutrunden.

- Didier (Deschamps, red.) siger til os hver gang, at der skal være flere historier eller skandaler, der kommer ud inden EM. Det er tid til at lade os være, så vi kan tænke på, hvad der sker på banen, siger han.