Lewandowski: Schweiz er klart favoritter mod os
Foto: Pavel Golovkin/Polfoto
EM

Lewandowski: Schweiz er klart favoritter mod os

Robert Lewandowski trodser bookmakerne og siger, at Schweiz i Bayern-stjernens øjne er favoritter mod Polen.

Danske Spil har talt: Polen er favoritter i morgen mod Schweiz. Men noget tyder på, at Polens anfører og helt store stjerne Robert Lewandowski ikke giver meget for vurderingen, Danske Spil er kommet med. Bayern-stjernen mener nemlig, at Schweiz er favoritter i morgen mod polakkerne. 

- Schweiz er et meget stærkt mandskab og er klare favoritter i morgen, siger Lewandowski ifølge Bayerns hjemmeside. 

Lewandowski har ikke scoret i otte måneder på det polske landshold, men det tager den 27-årige angriber ikke så tungt. 

- Du kan ikke spille 60 kampe på en sæson og score i hver kamp. 

Schweiz mod Polen bliver den førse ottendedelsfinale-kamp nogensinde ved et EM. Opgøret fløjtes i gang klokken 15:00 i morgen eftermiddag.