Optakt: Schweiz - Frankrig
EM

Optakt: Schweiz - Frankrig

Hvis Schweiz og Frankrig spiller uafgjort, går de to hold videre som henholdsvis nummer to og nummer et i puljen. Gad vide hvad kampen ender?

Kampfakta:
Gruppe: A
Spillested: Stade Pierre Mauroy, Lille
Kampstart: Søndag klokken 21.00
Dommer: ?
På tv: TV 2
Twitter: #SUIFRA #EMDK
Holdnyt:
Schweiz:
De måtte nøjes med uafgjort mod Rumænien, og i det hele taget har det ikke været en imponerende slutrunde fra schweizernes side. Alligevel ligner det et avancement til ottendelsfinalen, og så er alt jo godt. En uafgjort er nok mod franskmændene, men det er også farligt at spille efter. Det er vigtigt for Schweiz at finde melodien inden slutkampene. 
Frankrig:
Puha, Frankrig. I de to første kampe er sejren først kommet i hus med hiv og sving til allersidst. Men sejre blev det til, og nu kan landstræner Didier Deschamps i fred og ro se frem mod knock-out-fasen. Dog skal Frankrig undgå et nederlag for at holde fast i førstepladsen, men mon ikke man også vil leve fint med uafgjort? Deschamps kan meget vel finde på at rotere på holdet inden den kommende slutfase ved EM, så det er vanskeligt at spå om startopstillingen hos Frankrig. 
Muligvis får Giroud en pause, og så er der ræson i at spare Kanté, da han med et gult kort i rygsækken risikerer karantæne i ottendedelsfinalen, såfremt han modtager en ostemad mod schweizerne. 
Karantæne:
Schweiz: Ingen
Frankrig: Ingen
Bud på startopstillinger:
Schweiz:

Schweiz (4-2-3-1): Sommer – Lichtsteiner, Djourou, Schär, Rodriguez – Xhaka, Behrami – Shaqiri, Dzemali, Mehmedi – Seferovic 
Frankrig:

Frankrig (4-2-3-1): Lloris –  Evra, Rami, Koscielny, Sagna – Pogba, Matuidi – Martial, Payet, Coman – Giezmann 
Profilen:
Han har været utrolig uskarp i de første par kampe, Haris Seferovic, men man må give ham, at han er kommet frem til mange chancer. Derfor giver vi ham lidt opmærksomhed i disse spalter. Seferovic har i det hele taget haft en skidt sæson i Frankfurt, hvor det kun er blevet til tre mål i Bundesligaen i denne sæson. Derfor er EM sidste chance for oprejsning, men indtil videre har han været mand for en række store afbrændere. Kommer der en overraskende scoring mod franskmændene? 
Vidste du, at...: 
Frankrig og Schweiz mødtes også ved VM i 2014 i Brasilien for to år siden. Dengang vandt Frankrig med de voldsomme cifre 5-2 efter at have ført 5-0.Giroud, Matuidi, Valbuena, Benzema og Sissoko scorede for Frankrig, mens schweizernes pyntemålscorere var Dzemaili og Xhaka. 
Dom: 
Frankrig er sikre på avancement, mens det også ser godt ud for Schweiz. En uafgjort vil give schweizerne en andenplads, mens Frankrig kan være ligeglade, så mon ikke vi får en jævn og halvkedelig affære at se? Vi byder på 0-0.  
Tabel, form og tidligere indbyrdes kampe: