Paradokset Pogba kan erobre Europa - og resten af verden

TIPSBLADET.DK I PARIS
(Se video over denne artikel)

Det er ikke nemt at være en ung mand på 19 år, der skal holde et møde med en erfaren, gammel knark på 71 år. Særligt når denne knark er en mand, der har vundet 13 engelske mesterskaber, to Champions League-titler og anses som en af de største fodboldmanagers i verdenshistorien. Og hvis man som en 19-årig hvalp endda har tænkt sig at komme med en dårlig nyhed til den 50 år ældre mand på den anden side af skrivebordet, skal der mod til. Det havde Paul Pogba, da han i 2012 fortalte Sir Alex Ferguson, at han ikke længere ville være en del af Manchester United. Tre år efter ankomsten fra Frankrig til engelske storklub var det kun blevet til tre indhop i Premier League, og den franske midtbanespiller ville væk, hvilket altså krævede en samtale med manden, der er kendt for sit ildre temperament og op til flere sammenstød med enkelte spillere. Sir Alex Ferguson råbte og skældte den franske knægt ud; fordømte at han ville tage til Italien og Juventus. Men Pogba fik sagt fra. Og selvom Ferguson siden hen har rost Pogbas kvaliteter, er det bemærkelsesværdigt, at skotten ikke nævner franskmanden med et ord i sin selvbiografi. Pogba har til gengæld ikke glemt mødet med Ferguson.

- Han er en træner, jeg respekterer meget, men han er et menneske. Jeg er den type, der siger, hvad jeg tænker. Uanset om det er Ferguson eller Obama, vil jeg fortælle ham det. Ferguson besøgte mit hjem. Vi talte sammen. Det fik mig til at tænke. Han ville beholde mig, men jeg havde truffet min beslutning om at tage af sted, har Paul Pogba fortalt om Manchester United-afskeden til ESPN.

Fire år senere står Paul Pogba som den måske mest spændende spiller ved EM-slutrunden i Frankrig, der fløjtes i gang fredag aften med Frankrigs kamp mod Rumænien på Stade de France, 35 kilometer fra hans bardomshjem. Hjemmeholdet er genstand for enorm opmærksomhed, og da Pogba er den største stjerne på det franske hold, vil millioner af øjne hvile på den mørke midtbanemand med den opfindsomme frisure denne sommer. Det kan blive kulminationen på fire års succes for Pogba – og et stort skridt på vej mod det ultimative mål: At blive verdens bedste fodboldspiller. 

Store læremestre
Paul Pogba var kun fem år, da Frankrig sidst var vært for en af de to største fodboldturneringer. Han er vokset op i en Paris-forstad i middelklassefamilie med to brødre, der også er fodboldgale, og det multikulturelle franske landsholds VM-triumf i 1998 var noget, der vakte glæde i hele Frankrig. Pogba har også fortalt, at han husker den franske triumf på hjemmebane ved VM i 1998, hvor Zinedine Zidane med to scoringer i finalen mod Brasilien endte som den store helt og blev en inspiration for mange små, franske drenge. En sådan bedrift som i 1998 gav håb til mange små drenge, og Paul Pogba har udtalt, at han håber at kunne skabe samme håb og gode minder for nutidens franske børn ved at gentage bedriften 18 år senere. Som ung var han i begyndelsen en lille spiller, men fra 10-års-alderen begyndte han at imponere, og herfra gik det stærk.

De sene ungdomsår blev brugt i den norvestlige franske havneby Le Havre, hvorfra Sir Alex Ferguson og Manchester United altså hentede ham i 2009. Det blev aldrig til et gennembrud i Premier League, men alligevel har Pogba taget noget med fra den engelske storklub. Her lærte han således fra nogle af spillets største aktører på hans position.

- Når du træner med den, træner du til det sidste, fordi Paul – selvom han var oppe i årene – stadig var til stede i slutningen af træningen for at øve sine lang afleveringer og skud. Han missede ikke en eneste. Når du er der, er du nødt til at tilpasse dig hurtigt, har Pogba fortalt om læremestrene Paul Scholes og Ryan Giggs.

Som om det ikke var nok, kunne Paul Pogba lægge yderligere til sin lærdom fra selveste Andrea Pirlo, da franskmanden kom til Juventus – klubben der også har haft tidligere franske storspillere som Zinedine Zidane,  Patrick Vieira, Michel Platini og Didier Deschamps på kontrakt. Alle fire har vundet titler med Frankrig – to af dem har endda også vundet Ballon d’Or – bliver Pogba den næste? Tiden i Juventus har i hvert fald givet løfter om noget stort; senest i denne sæson, hvor Pogba har scoret otte mål og leveret 12 assists.

Fra bænken med Bendtner til verdenstoppen
Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Paul Pogba, var franskmanden næsten lige kommet til Juventus. Jeg var i Torino for at se Juventus spille på det nybyggede Juventus Stadium, der var en stemningseksplosion uden lige i kampen mod Napoli. De to fangrupper gav fuld gas, og det må have gjort indtryk på den unge franskmand, der under sine år i Manchester United ofte kunne opleve stille tribuner  på turistattraktionen Old Trafford. I kampen mod Napoli startede sammen med reserverne– i øvrigt sammen med den lidt ældre Nicklas Bendtner, som han sad ved siden af på bænken – men franskmanden skulle komme til at spille en afgørende rolle i opgøret. Med en halv time tilbage af kampen stod der fortsat 0-0 i topopgøret, da Paul Pogba kom på banen. Syv minutter senere scorede den unge franskmand et vidunderligt mål, da han med venstrebenet helflugtede bolden i kassen helt nede ved den ene stolperod. Juventus vandt kampen 2-0, og Pogba endte som den store helt, som journalisterne flokkedes om i mixed zone efter kampen. Midt i evalueringen af egen indsats og ord på både fransk og engelsk om sin start i Juventus og fortid i Manchester United fik han også rost Nicklas Bendtner over for den danske udsendte (mig), men ellers må man sige, at Pogba og Bendtner er gået i hver sin retning siden da. Efter scoringen mod Napoli – hans første i Juventus-trøjen i hans bare fjerde Serie A-kamp – gik det kun fremad for Pogba, der siden er vokset til at blive klubbens største stjerne; særligt efter sidste sommers afsked med Andrea Pirlo.

Pogba er kun 23 år, men beskrives af mange som en komplet spiller, der både besidder fysisk urkraft, hurtighed, målfarlighed, pasningskvaliteter og teknisk styrke. Med sine 191 centimeter fylder han også noget mere end den lille Pirlo, og med de lange ben, der har givet ham tilnavnet ’blæksprutten’, er sammenligningerne med Patrick Vieira åbenlyse. Der er imidlertid ikke noget at sige til, at han besidder så brede kvaliteter, når læremestrene har været folk som Giggs, Scholes, Pirlo og den nuværende Juventus-bestyrelsesmedlem Pavel Nedved, der efter sigende overværer mange træninger i Torino-klubben og også har præget Pogba. Netop det med at være en komplet spiller har hans forgænger Zinedine Zidane hyldet Pogba for.

- Hvad jeg godt kan lide ved ham, er at han har det hele. Han er en komplet spiller, som også er i stadion til at score mål, fordi han gerne vil fremad banen. I forhold til hans fodboldmæssige kvaliteter er han ekstraordinær, fortalte Zidane i 2015.

Og han er ikke alene om at lovprise sin efterfølger i Juventus og på det franske landshold.

- Pogba er den bedste unge spiller, jeg har oplevet. Fra hans første træningssession kunne vi se, at han var en fanastisk spiller, har Andrea Pirlo sagt om sin franske ex-kollega i Torino.

Anti-Balotelli
Ved EM på hjemmebane kommer Paul Pogba til at spille en væsentlig rolle på og uden for banen, også selvom han helst vil koncentrerer sig om fodboldspiller og sjældent gør sig bemærket ved kontroversielle udtalelser eller lignende. I Italien er han blevet kaldt ’Anti-Balotelli’ på grund af sit rolige gemyt, og faktisk skiller han sig ud fra tidligere tiders profilerede franske landsholdsspillere, der har været impliceret i uheldige episoder. Manuel Amoros nikkede Jesper Olsen en skalle ved EM i 1984. Eric Cantona var et kapitel for sig med markante presseudtalelser, kung-fu-spark og meget mere. Zinedine Zidane modtog mange røde kort i sin karriere – heriblandt i VM-finalen, hvor han nikkede Marco Materazzi en skalle. Og Thierry Henry kom også i uheldigt fokus, da han tog hånden til hjælp i en afgørende situation i en playoff-kamp mod Irland om at komme til VM i 2010 – en slutrunde, hvor hele det franske landshold brød helt sammen i en af de største skandaler i nyere landsholdshistorie. Paul Pogba trækker ikke overskrifter uden for fodboldbanen – det skulle da lige være den positive slags, som da han troppede op til Ballon d’Or-fest med sin mor som ledsager og med et særdeles spraglet outfit med matchende hård og briller. På den måde er han et paradoks; lige så flamboyant han kan se ud og være på en fodboldbane, lige så stille er han i medierne.

Alligevel er det ikke kun for det fodboldmæssige, at Pogba er interessant. Det velansete medie Bleacher Report har i en stor artikel sat fokus på Pogbas baggrund, hvor det også nævnes, at han som muslim og søn af immigranter fra Guinea gør ham til en god historie i en tid, hvor der er debat om det multikulturelle samfund (og landshold) i Frankrig oven på terrorhandlingerne i Paris i 2015.

Pogba er ikke typen, der blander sig i storpolitik, og han har nøjedes med at udtale sig i simple vendinger, når han er blevet interviewet om emner som terror, racisme og politik.

I stedet lader han fødderne tale, og det har han gjort så godt, at der nu tales om, at EM-slutrunden også kan blive en personlig triumf for Pogba, der muligvis kan skifte væk fra Juventus denne sommer. Både Premier League-klubber og Real Madrid, der som bekendt trænes af den franske legende Zinedine Zidane, er blevet nævnt som bejlere til Pogba, der ganske givet kan slå rekorden som verdens dyreste fodboldspiller i tilfælde af et salg denne sommer. Så også på den front vil der være mange øjne på franskmanden.

Nationens håb på skuldrene
Det kræver noget at bære en hel nations håb på sine skuldre. Spørg Neymar, der i 2014 var Brasiliens talisman i jagten på en VM-titel på hjemmebane. Spørg Luis Figo, der var den store stjerne for Portugal ved EM i 2004 og blandt andet kunne se sig selv pryde en kæmpeplakat på et højhus ved Praca do Marques i Lissabon under slutrunden. Eller spørg Lukas Podolski, der som 21-årig var det unge, store håb ved Tysklands genfødsel som fodboldnation ved VM på hjemmebane i 2006. I Frankrig anno 2014 er det Paul Pogba, der skal løfte Frankrig til succes ligesom hans forgængere Michel Platini, Zinedine Zidane og Didier Deschamps har gjort før ham. Som Bleacher Report-journalisten John Foot har konstateret, er Paul Pogba denne sommers ’poster boy’ for det franske landshold. Det er Pogbas ansigt, der er på forsiden af flere franske fodboldmagasiner, han er ligeledes med i en del af de reklamer for diverse produkter, der pryder mure, skilte og metroer i Paris, og han var også den spiller, som flest kameralinser pegede på, da Frankrig havde sin afsluttende træning torsdag aften inden EM-premieren. Jeg var til stede på stadion, og Pogba var let at spotte med sin iøjnefaldende frisure (denne gang med en fransk hane malet i håret), lange ben og hvide støvler med gule striber.

Men for Paul Pogba er opmærksomheden, forventningerne og presset ikke et problem, for som så mange andre fodboldspillere kommer de største forventninger fra ham selv. Han er ydmyg, men besidder den ambitiøse og ubændige vilje til at være bedst.

- Når jeg siger, at jeg vil være en legende, vil nogen folk mene, at jeg er prætentiøs. For mig er det en udfordring, mit ønske, en drøm. Jeg siger ikke, at jeg når dertil, men det er det, jeg vil, har han udtalt til ESPN.

En triumf ved EM på hjemmebane vil være et godt skridt på vejen.

 
Kilder: Bleacher Report, ESPN, Kicker, Bild, EM-magasinet med flere.