Ramsey ærgrer sig over misset semifinale
Foto: Polfoto/Frank Augstein
EM

Ramsey ærgrer sig over misset semifinale

Den walisiske midtbanespiller Aaron Ramsey fortæller, at han for alvor ærgrer sig over, at han ikke kan deltage i EM-semifinalen mod Portugal.

Aaron Ramseys andet gule kort i turneringen - som han fik grundet hånd på bolden - udelukker ham fra onsdagens semifinale-brag i Lyon mod Portugal.

Foruden Ramsey er Wales uden forsvareren Ben Davies og Ramsey beskriver hændelsen som en naturlig reaktion og accepterer, at han skulle have gult kort for det.

- Det var en form for naturlig reaktion og jeg vidste med det samme, at det var til gult, sagde Arsenal-spilleren, der assisterede to af Wales’ tre mål mod Belgien og står noteret for fire assists ved turneringen.

- Det er virkelig ærgerligt. Jeg tror på de spillere, der kan komme ind i stedet for og sende os i finalen, slutter han.

Kampen mellem Wales og Portugal fløjtes igang klokken 21.00.