Video : Tipsbladet
EM

Svær topseedet modstander venter i Danmarks EM-gruppe

Det er tæt på, at den endelige EM-gruppe er fastlagt - og nu er Danmark klar til EM.

Danmark er klar til EM! Det uafgjorte resultat i Irland er nok for det danske hold, der slutter som nummer to i gruppen efter Schweiz og dermed høster den ene af de to billetter fra gruppen. 

Men selv om lodtrækningen til EM-grupperne først ligger 30. november, er der allerede ved at danne sig et billede af, hvem det danske hold skal møde i EM-gruppen.

I forvejen er det ud fra værtsskaberne hos 12 nationer bestemt, at Danmark er i gruppe med Rusland i gruppe B.

Seedningen til EM-grupperne er som følger:
1. Seedningslag: De seks bedste gruppevindere fra EM-kvalifikationen (Her kan Danmark ikke slutte)

2. Seedningslag: De fire dårligste gruppevindere fra EM-kvalifikationen plus de to bedste to'ere (Rusland er blandt de to bedste to'ere)

Læs også:Superliga-stjerner i vild EM-fest: Klokken blev 5-6 om morgenen

3. Seedningslag: Seks to'ere fra EM-kvalifikationen (Her ender Danmark)

4. Seedningslag: De to dårligste to'ere fra EM-kvalifikationen plus fire vindere af Nations League-playoff.

Forklaring:
De seks EM-grupper skal fordeles med et hold fra hver af de fire lag, og da Rusland slutter i seedningslag 2 og Danmark altså i seedningslag 3, handler det fortsat om de ubekendte modstandere fra seedningslag et og fire.

Imens der endnu er flere ubekendte omkring det fjerde seedningslag, kan det faktisk blive afgjort allerede i morgen, hvem der bliver Danmarks modstander fra det øverste seedningslag.

For Spanien har her til aften vundet deres sidste hjemmekamp og gør Tyskland samme tirsdag – så er der faktisk kun én modstander tilbage fra det øverste seedningslag, der kan ende i Danmarks gruppe B.

Læs også:Optakt: Irland - Danmark

Og den modstander vil i så fald blive et meget stærkt landshold fra Belgien.

Årsagen til det skal findes i dels den i forvejen geografiske inddeling af grupperne i forhold til værtsskabet og dels på grund af politiske hensyn.

Spanien, Tyskland, Italien, Ukraine, Belgien og England ser ud til at blive de seks top-seedede.

England, Tyskland, Spanien og Italien er alle værtslande og er allerede placeret i andre EM-grupper. Derfor er de udelukket i Danmarks gruppen.

Tilbage er så Belgien og Ukraine. Men da Ukraine af politiske hensyn ikke kan havne i gruppe med Rusland, er der kun Belgien tilbage.

I forhold til modstanderen fra fjerde seedningslag er det dels endnu usikkert, hvem der slutter som de to dåligste to'ere, og hvem der kommer til fra Nations League-playoff. 

Dog er både Sverige og Finland i spil til at slutte som en af de dårligste to'ere, hvilket kan gøre de to nationer til potentielle modstandere for det danske landshold. 

Hvis Danmark ender med at tabe kampen i aften, er det Danmark, der skal i i playoff om EM-deltagelsen på grund af sejren i Nations League-gruppespillet. Og så er situationen en ganske anden for det danske landshold. 

Læs også:Island kan spille Nations League-semifinale i Danmark

Læs også:Dagens Double: Alt er på spil i Dublin

Læs også:Eriksen og Schmeichel er enige: Irland-kampen er kæmpestor