UEFA kårer: Her er EM's bedste hold
Foto: Martin Meissner/Polfoto
EM

UEFA kårer: Her er EM's bedste hold

Fodboldforbundet UEFA har sat turneringens hold ved EM.

Fire spillere fra Portugal, tre fra Tyskland og to fra både Wales og Frankrig.

Det er, hvad der ifølge UEFA er den netop afsluttede EM-turnerings bedste hold.

Det europæiske fodboldforbund har nemlig offentliggjort EM-turneringens bedste hold, og det er ikke overraskende anført af vinderne fra Portugal, ligesom der er blevet plads til EM-topscorer Antoine Griezmann, der samtidig er blevet kåret til turneringens bedste spiller. Holdet er sat af et hold af UEFA-eksperter, der blandt andet tæller danske Peter Rudbæk, skotske David Moyes og franske Alain Giresse.

Hele holdet er som følger - i en 4-2-3-1 opstilling:

Rui Patricio, Portugal

Joshua Kimmich, Tyskland
Jerome Boateng, Tyskland
Pepe, Portugal
Raphaël Guerreiro, Portugal

Toni Kroos, Tyskland
Joe Allen, Wales

Antoine Griezmann, Frankrig
Aaron Ramsey, Wales
Dimitri Payet, Frankrig

Cristiano Ronaldo, Portugal