Ukraine klar til Tyskland og Polen: Slog Albanien 3-1 i Bergamo
Der bor mange med albansk baggrund i Italien. Læg dertil også, at Albanien har en italiensk landstræner ved roret, som er født ikke langt fra Bergamo i italiensk målestok. Af den årsag var det et logisk valg, at albanerne her til aften tog imod Ukraine på Atalantas hjemmebane Stadio Atleti Azzurri d'Italia.
Kampen var blot otte minutter gammel, da Stepanenko bragte Ukraine i front. Fire minutter senere bragte Sadiku balance i regnskabet ved at udligne til 1-1.
I anden halvleg gjorde Konoplyanka og Yarmolenko det onde ved Albanien og gav ukrainerne en 3-1-sejr.
Ukraines første EM-kamp er mod Tyskland, mens Albaniens første kamp til EM er mod Schweiz.