Video : Tipsbladet
Europa League

Arsenal sikrer godt udgangspunkt med sejr over Napoli

Arsenal slog Napoli 2-0 hjemme på Emirates i den første af to Europa League-kvartfinaler.

Torsdag aften dannede Emirates Stadium rammen for den første Europa League-kvartfinale mellem Arsenal og Napoli. Det blev Arsenal, der kunne trække sig sejrsrigt ud af opgøret med en sikker 2-0 sejr. 

Arsenal kom godt fra start, og efter 15 minutters spil bragte hjemmeholdet sig foran, da Ainsley Maitland-Niles spillede en en storspillende Aaron Ramsey fri i feltet, hvorefter Ramsey sikkert sparkede bolden i mål til stillingen 1-0. 

Blot ti minutter efter var Arsenal på spil igen. Lucas Torreira brød Napolis opspil midt på deres banehalvdel, og derefter så han sig ikke tilbage. Han drev bolden frem til kanten af Napolis felt, hvor han affyrede et skud, som Kalidou Koulibaly på uheldigvis fik afrettet, således bolden sejlede ind i netmaskerne. Dermed stod det nu 2-0 til Arsenal på selvmål af Koulibaly. 

Til trods for et par chancer til begge hold, fortsatte stillingen uændret til pausefløjt. Efter pausen kom Napoli bedre med, og allerede efter syv minutters spil af anden halvleg fik Napoli hul på bylden. Det var Lorenzo Insigne, der fik sparket bolden i mål, men desværre for Napoli blev målet annulleret på grund af offside. 

Det fik Arsenal til at vågne op igen. Efter 59 minutters spil var Aaron Ramsey tæt på at blive dobbelt målscorer, da han fik tid og plads i det lille felt til at sende et skud af sted mod Napolis mål, hvor Alex Meret dog stod klar, og fik afværget skuddet. 

Alex Meret stod en rigtig god anden halvleg, og i det 70. minut diskede han igen op med en flot redning, da Maitland-Niles bankede et skud af sted fra en kort afstand. 

Mod kampens slutning forsøgte Napoli at presse Arsenal, hvilket affødte nogle kontramuligheder for hjemmeholdet. Både Aaron Ramsey og Pierre-Emerick Aubameyang var tætte på at gøre det til 3-0, men kampen forblev ved stillingen 2-0 indtil slutfjøjt. 

Returkampen bliver spillet torsdag i næste uge, hvor Napoli er tvunget til sejr, hvis de vil videre til Europa League-semifinalerne.