Set med danske briller skal man ikke kun holde øje med kampen mellem FC København og Lokomotiv Moskva. I det italienske tager Atalanta imod Everton, og her kan Andreas Cornelius komme i spil - hvis han altså bliver skiftet ind.
Det er dog ikke blevet en startplads for danskeren, der skiftede FC København ud med Atalanta i sommers. Angriberen kom ellers på måltavlen for den italienske klub i den seneste runde af Serie A. I den forbindelse udlignede han til 1-1 mod Sassuolu med en fabelagtig scoring.
Målet har ikke overbevist cheftræner Gian Piero Gasperini, som har anvist danskeren til bænken. Everton har foretaget seks udskiftninger i startopstillingen siden den engelske klubs nederlag på 3-0 til Tottenham.
Andetsteds kan endnu en dansk angriber tørne ud i gruppespillet i Europa League, når Rosenborg kommer på visit hos Real Sociedad klokken 21.05. Nicklas Bendtner forventes at starte inde efter sin flotte start på sæsonen med sine ti mål i 18 kampe for Rosenborg.