Video : Tipsbladet
Europa League

Barsk trækning for Brøndby: Dygtigt portugisisk mandskab venter

Hvis det lykkes Brøndby IF at komme forbi Lechia Gdansk, venter et opgør mod stærke Braga.

Superliga-klubben Brøndby IF var lige ved at jokke i spinaten, da klubben tabte med 0-2 ude mod FC Inter Turku i første runde af Europa League-kvalifikationen. Det endte dog med en samlet dansk sejr, og dermed er BIF klar til de kommende to torsdage at møde polske Lechia Gdansk.

Kommer Brøndby også videre fra det møde, er klubben altså med i tredje runde af Europa League-kvalifikationen, og her har Brøndby netop fundet ud af, hvem der venter.

Brøndby/Lechia Gdansk var useedet og kunne derfor trække en af følgende modstander:

Braga fra Portugal)
Vinderen af opgøret mellem Alashkert fra Armenien og FC Steaua București fra Rumænien
Spartak Moskva fra Rusland
Vinderen af opgøret mellem Molde fra Norge og Čukarički fra Serbien
Vinderen af opgøret mellem Strasbourg fra Frankrig og Maccabi Haifa fra Israel

Og det endte med den vel nok sværeste modstander i form af Braga fra Portugal, som vinderen af Brøndby og Lechia Gdansk skal op imod. 

Første opgør er i udgangspunktet torsdag den 8. august i Brøndby, mens returkampen er den 15. august i Portugal. Datoerne er låste, men om Brøndby starter ude eller hjemme kan godt ændres af klubberne.